Personligt har jeg læst bogen nogle gange og hørt den på lydbog, så nu er tiden kommet til at "fortælle det lærte videre", for selv at forstå det bedre. Desuden elsker jeg selv at læse andres korte versioner af noget langhåret materiale - så kan man jo lige se om det er noget man gider dykke ned i.
Hvorfor bogen er interessant:
Bogen hører hjemme i kategorien selvhjælp eller personlig udvikling, hvilket i sig selv gør den interessant for mig. Jeg er vild med at hjælpe andre mennesker og selv modtage hjælp, men jeg mener samtidig, der er en stor frihed i at kunne hjælpe sig selv også. Derudover synes jeg, at personlig udvikling er spændende - at søge konstant forbedring af "mig". Selv om vi alle er under udvikling her i livet, er det skræmmende nok ikke mange der ændre sig radikalt til det bedre og nogle står næsten stille efter de har afsluttet gymnasiet. Bogen er derfor interessant, fordi den viser en praktisk måde hvorpå man kan tage vare på sit eget liv og gennem nogle vaner eller en måde at se verden på, kan udnytte sit potentiale bedre.
Bogen består af de 7 vaner og nogle indledende og afsluttende kapitler. Disse gengiver jeg kort her:
Indledende jazz: Hvordan man ser verden
Indefra og ud: Det er afgørende at ændringerne i vores liv kommer indefra. Vi kan godt lades som om og ændre det ydre uden at ændre det indre, men det indre vil på et tidspunkt skinne igennem og afslører os - om ikke andet overfor os selv. Vi kan narre andre, men i længden kan vi ikke narre os selv. Skal vi lave noget om i vores liv, må vi forstå og frivilligt adoptere ændringerne, før vi udfører dem. Der findes ikke nogen hurtig og nem vej til at opnå livskvalitet.
"Hvis der ikke er integritet og fundamental karakterstyrke, vil livets krav til sidst tvinge de sande motiver frem." Det er let at gennemskue ens udvikling når det kommer til klaver eller tennis, men med ens karakter eller følelsesmæssige udvikling er det straks lettere at snyde og finde dårlige, men lette måder at takle verden på.
Paradigmer: Gennem hele livet gennemgår vi en række vækst- og udviklingskonsekvenser. Dette skaber lidt efter lidt et mønster i vore tanker - en måde hvorpå vi ser og tolker verden. Hvordan vi hver i sær ser verden kan kaldes et paradigme. Et paradigme er en tænkemåde eller et system af tanker og sammenhænge. Måden hvorpå vi ser og forstår (tolker) de ting der sker omkring os er styret af vores paradigme. Lidt ligesom et par briller vi ser ud igennem. Har brillerne blåt glas, vil alting se mere blåt ud. Selv om vi ofte tror det, ser vi ikke verden gennem helt rene og klare glasbriller. Vores er farvede og risede. At være bevidst om at vi ser verden gennem et subjektivt paradigme, er vigtigt for at kunne ændre sig til det bedre. Vi kan erfarer et paradigmeskift, hvis vi oplever noget, der er så stort, at de helt ændre vores måde at se tingene på.
Det er ikke de ting der sker med os, der ændre vores opførsel, men vores opfattelse (tolkning) af hvad der sker. Hvis vi kan få et bedre paradigme og opfatte hvad der sker på flere forskellige niveauer, kan vi forbedre os væsentligt.
Vaner: Filosoffen Aristoteles sagde "Vi er, hvad vi plejer at
gøre. Excellence er derfor ikke en handling, men en vane." At skabe en vane kræver en indsats i tre dimensioner / paradigmer: VIDEN (hvad og hvorfor), KUNNEN (hvordan) og VILJE (drivkraften).Modenhed: Gennem livet opnår vi modenhed - eller bør gøre det. Vi går fra at være afhængige af andre til at være uafhængige (selvstændige). Det er let at forstå, at uafhængighed er på et højere modenhedsniveau, end afhængighed. Men uafhængighed er ikke alt. Efter det kommer gensidighed.
Mennesker, der er afhængige, behøver andre mennesker til at give dem, hvad de gerne vil have. Uafhængige mennesker kan selv skaffe sig, hvad de ønsker. Gensidige mennesker er i stand til at kombinere deres indsats med andre menneskers for at nå endnu bedre resultater - synergi.
Effektivitet: "7 gode vaner" handler om at være effektiv - i længden. Derfor ingen her og nu løsninger på bekostning af sener. Derfor skal der være en god balance mellem produktionen i ens liv - og produktionsevnen. Vi kan ikke blive ved med at producere uden at vedligeholde vores evne til at producere. Maskiner skal have olie og vedligeholdelse for at køre i længden. Noget tilsvarende skal mennesker have.
Vane 1: Vær proaktiv
Proaktivitet betyder mere end bare det at tage initiativet. Det betyder, at vi som mennesker er ansvarlige for vore egne liv. Vor opførsel skal være en funktion af vore beslutninger, ikke hvordan vi er blevet trænet. At underordne følelserne og lade værdierne bestemme. Vi har initiativet og ansvaret for at få tingene til at ske i vores eget liv.
Selverkendelse: Evnen til at tænke abstrakt afskiller os fra dyrene. Selverkendelse og evnen til at bedømme os selv eller selve tankeprocessen. Det er denne evne, der gør, at vi kan lære af vore egne eller andres oplevelser - og grunden til at vi kan ændre vores vaner.
Betinget reaktionsmønster: Vi er alle blevet mærket af livet og vi kan, hvis vi vil, skyde skylden for vores ufuldkommenheder på andre. Enten er det dine forfædres gener som er årsagen, eller din opdragelse fra dine forældre, eller miljøet og samfundet.
Vi kan ikke benægte at disse har påvirket os og endda til en vis grad forprogrammeret os til at reagere på bestemte måder i bestemte situationer. Men hvis vi erkender vores ansvar, kan vi ændre vores reaktioner, så de er hensigtsmæssige, effektive og stemmer overens med hvad vi vil.
Aktion og reaktion: Normalt "ubevidst" mønster: Påvirkning -> reaktion. Ny selvbevidsthed om proaktivitet: Påvirkning -> Valg -> reaktion. Menneskets evne, som dyrene ikke har. Vi kan altså vælge den reaktion vi ønsker og behøver derfor ikke at gøre det som vores natur (følelser, socialt pres eller ubevidste mønstre) fortæller os at gøre. Vi skal blot være bevidste om at vi har et valg og at vi har ansvar for dette valg, uanset om vi vælger at tage et bevidst valg, eller undgår det.
Ansvar for sig selv: derfor, når vi nu er ansvarlige for os selv og vore valg, kan vi lige så godt aktivt vælge vore tanker og handlinger, i stedet for at lade andre, tilfældigheder eller reaktionsmønstre gøre det.
Indflydelse: Vores fokus bør til stadighed være på det som vi kan gøre noget ved. Vi kan godt være bevidste, bekymrede eller informerede om ting der er udenfor vores indflydelsessfære, men eftersom vi ikke kan gøre noget ved dem nu, må vi lade det ligge indtil vi kan gøre noget. Har vi fokus på de ting som vi kan gøre noget ved og gør vi det, vil vores indflydelsesområde langsomt udvide sig.
Citat fra AA: "Gud, giv mig modet til at ændre de ting, som kan og bør ændres, ydmygheden til at acceptere de ting, som ikke kan ændres, og visdom nok til at se forkellen."
Indefra og ud: Ofte skyder vi skylden på andre eller andet, i stedet for at se på hvad vi kan gøre ved det. Det er ofte måden at tænke på, der er problemet. Fx "hvis bare jeg havde en mere forstående kone/mand". Se hellere på dig selv og se hvad du kan gøre for at ændre din situation. "Jeg kan være mere tålmodig, opmærksom eller klogere". Deri ligger friheden til at ændre sine omstændigheder. Når vi siger at problemet ligger derude, tillader vi "det derude" at kontrollere os. Den proaktive metode er "indefra og ud" - selv at være anderledes og gennem det forårsage en positiv ændring i det derude.
Konsekvenser: Når vi nu er nået frem til at vi selv 100 % kan vælge vore egne handlinger, skal vi selvfølgelig være bevidste om at alting har en pris. Der er konsekvenser af det vi gør. "Ja, jeg kan godt sige op på arbejdet i dag, men det har en række konsekvenser".
At holde hvad man lover: For at opnå integritet og proaktivitet, må vi kunne holde løfter til os selv. Vi må kunne sætte os et mål og arbejde imod det. Det er sådan vi opbygger den karakterstyrke, som giver os ressourcer til at være proaktiv.
"Den som har så lidt kendskab til den menneskelige natur, at han forsøger at opnå lykke ved at ændre alt andet end sin egen holdning, vil spilde sit liv med frugtesløs indsats og mangfoldiggøre den pine, som han forsøger at fjerne." - Samuel Johnson
Øvelser:
- Nedskriv en situation hvor du er passiv / tilbøjelig til at give efter for socialt pres / forventninger. Spørg din partner hvis du ikke kan komme i tanke om noget. Skriv et nyt proaktivt svar.
- Tænk over dette: Kærlighed en handling eller en følelse? Er "at elske" passivt eller aktivt. "At elske" er et verbum - derfor en handling.
- 30 dages testen: Vær proaktiv i 30 dage. Arbejd udelukkende med dig selv. Døm ikke andre, men være overbærende og tålmodig med dem. Vær et ideal for andre, ikke en kritiker. Vær en del af løsningen, ikke en del af problemet.
- Læs et eksempel på en proaktiv livsholdning: Historien om Josef fra Det Gamle Testamente i Bibelen (1. Mosebog, kapitel 37-46).
Vane 2, Begynd med slutningen
abc
Vane 3, Gør det første først
abc
Vane 4, Tænk vind/vind
abc
Vane 5, Søg først at forstå, derefter at blive forstået
abc
Vane 6, Skab synergi
abc
Vane 7, Slib saven
abc
Afsluttende jazz: balance
abc
